LOKALHISTORIEN
MEDLEMSBLAD FOR
Ravnsborg Lokalhistoriske Forening


Ekstramateriale til Lokalhistorien nr. 19


Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. Tirsd. d. 17. november og ?? december 1807.

[Bladet eller magasinet, hvis redaktør og udgiver på dette tidspunkt var litteraten Johan Werfel, udkom 2 gange om ugen fra 1804 til 1831.]

 

Lolland, d. 6. Novbr. 1807.

Vi have her siden Røveranfaldets Begyndelse ikke egentlig seet Krigens Jammer inden vore fredelige Grændser, naar vi undtage de hyppige Gjennemmarscher af Tropper og Corfarskibene, der blokerede vor Øe. Den indsigtsfulde, retskafne og virksomme Stiftamtmand Morgenstierne bereiste strax selv personlig alle Kysterne paa Lolland og Falster rundt, opmuntrede enhver, og gjorde Alt, hvad der under de daværende Omstændigheder kunde gjøres til Landets Forsvar, og Stemningen var overalt god.

Den af sit Fædreneland saa høilig fortiente Willemoes, der fra en glimrende Udsigt i den ædle Alexanders Sømagt ilede sit betrængte Fødeland til Hjelp, ankom til Lollands vestlige Kyst strax efter Fiendtlighedernes Begyndelse, og overbragte hver Nat Tropper lige for Næsen af Røverskibene. Hans første Transport kom paa Smaabaade fra Langeland over til Kastager Bye, Utterslev Sogn. For at kunne følge hinanden, maatte Folkene i hver Baad slaae Ild med Staalet. Natten var mørk og stormende. Siden fik Willemoes nogle Jagter og Taarsfærger i Gang, og med dem bragte han bestandig hver Nat Folk over. Idelig virksom, idelig utrættelig var han, og en Beskedenhed uagtet alle hans Fortienester, saae og fandt man hos ham, som man vist kun finder hos faa. Foruden hans Tapperheds- og Kjekhedsminde fra 2den April, har han her opreist sig et Taknemmeligheds- og Hengivenhedsminde i Alles Hjerter, der kunne skjønne, hvad ædel Fortieneste af sit Fødeland er.

Adskillige Forsøg paa at gaae i Land gjorde Røverskibene; men da de alle vegne fandt Folk vaagne, lode de sig nøie med at see paa Kysten og ængste os. Kun ved Kastager Strand kom de en Morgen tidlig, efterat en skrækkelig Storm havde raset om Natten, i Land med en Sluppe, omtrent 20 Mand. De fyrede mange Skud ind over Landet. Nogle gik i Land og op i et Huus, hvorfra Folkene ved Fjendens Nærmelse vare flygtede. Her stjal de et Par Lagen af Sengene, drak Mælken, der stod paa Hylderne, toge en Melkebøtte med sig, og noget Smør fra nogle yderst fattige Folk. Derpaa fangede de med deres Allierede, nogle engelske Bulbidere, 5 Faar, skjød, formodentlig af Kaadhed, en Hest, og ranede endnu 2 Køer, som de toge med sig, og seilede derpaa bort. Nogle Dage derefter kom der Bud fra Fæmøe, at en engelsk Sluppe uden Folk var der dreven i Land. Efter Undersøgelse fandt man, at det maa have været den Bulbidersluppe, der var ved Kastager og plyndrede, som ligeledes tilforn havde prøvet paa at plyndre Vindeby Strand. I denne Sluppe fandtes en Halvsnes meget flotte Geværer, nogle gode Pistoler, to nye Kavaier, samt Faarene og Køerne, som de havde ranet. Sluppen blev nu brugt til at føre Folk over af Willemoes.

Et par Dage efter at al Samfærdsel efter Høie Befaling under Livsstraf var spærret fra Lolland, Falster og Møen til Sjelland, blev Blokaden streng. Et Linieskib paa omtrent 74 Canoner lagde sig lige i Løbet, dog lidt nordligere end Farten pleier at skee, og hindrede Samfærdslen over Taars med Langeland. To Brigger lagde sig ved Onsevigen ved Vindeby. En Fregat noget østligere mellem Lolland og Sjelland, og nogle Brigger gik endnu østligere hen ad Bandholm og Rernæs. Desforuden krydsede mange Brigger og Kuttere bestandig op og ned tæt ind under Landet, saavel her som ved Langeland. Man observerede og en Kongejagt, som fulgte lige efter et Linieskib i Beltet; to Dage efter Stilstandens Udløb seilede de alle bort; men nogle Dage derefter saae vi atter et Par Brigger, der nu ere borte. Imidlertid kom mange over ved Rødbye, og nogle faa ved Vindeby.

Vi manglede Canoner, Krudt og Kugler samt Geværer, men Piker bleve gjorte for at modtage Fienden med. Her er og har været hele Tiden en forfærdelig Mangel paa Næsten alle Fornødenheder. Salt er her kommet lidet; men ikke en Titusindedeel af det allernødvendigste. Kommer her ikke Salt i disse Dage, vil Nøden blive stor og bitterlig; et Fjerdingkar Salt, hvoraf der gaaer 4 paa Skjeppen koster for meget gode Ord og Venskab 6 a 7 Mk., altsaa Tønden 32 Rdlr., og den vil snart koste 64 Rdlr. Brændevine og Vine mangle, Caffe og Sukker mangle, og Penge mangle. Bondens og Landmandens Vare ere i ingen Priis. For Hvede gives der kun 26 Mk., bedste Byg 16 Mk., Havre 8 a 10 Mk., Ærter 21 Mk., Rug 4 Rdlr. Det seer slemt ud for os, om ingen af Kjøbenhavns Handlende vil sende os Salt i.e. og betale os vore Kornvarer efter rimelig Priis. Tjære haves ikke, Jern haves ikke, Kul haves ikke. Havde vi dog kun bare Salt, thi ellers maa Gud vide hvorledes det skal gaae.

Endnu en Mand fortjener offentlig at mindes: Cancellieraad Dons paa Frederiksdal, der har modtaget og beværtet alle Officierer der kom over ved Taars, og været dem og deres Folk til Hjelp i alle Tilfælde. Han staaer hæderligen ved Siden af Grev Ahlefeldt paa Langeland, som en i disse Krigstider af Fædrenelandet fortjent Mand. Her har Willemoes og alle de øvrige, der vare ved Transporten, faaet et godt og venskabeligt Qvarteer, efter deres natlige Strabadser ved Overførslen.

 

Lolland, d. 2. Dec.  

Salt have vi da faaet først ved Øvrigheden, hvoraf enhver Tde. Hartkorn fik en Pot, for 12 Sk. Potten, og siden ved Kjøbmændene, hvor Skjeppen kostede 2 Rdlr. og nu 9 Mk. Sæbe er der en skrækkelig Mangel på; den bedste 4 Mk. Pd. og ingen er at faae, ligesom paa alle andre Fornødenheder, Kornvare undtagen. Smørpugerne tage 2 Mk. for Pd. af deres Smør og isteden for at den ene skulde være den anden og det almene Bedste til Hjelp, søge de kun deres Interesse uden at tænke paa de Lidende. Hvede koster kun 4 Rdlr. Byg 2 Rdlr. á 10 Mk., Rug 21 Mk. Havre 8 á 9 Mk., Ærter 3 Rd. 3 Mk. Dersom Regjeringen vilde modtage Kornvare for en Middelpris af de sidste 10 Aars Capitelstaxt i Steden for Skatternes Beløb, blev Landet bevist en stor Lettelse, thi Penge er nu ikke at tænke paa, og skal Bonden, der dyrt har kjøbt sin Gaard af vore parcellerende Herskaber, sælge sine Kornvare til denne Priis, for at faae Penge, er det efter al Sandsynlighed ude med ham. – Engelske Krigsskibe have vi siden ikke seet, men endeel andre, formodentlig Danske Coffardieskibe, passerer Beltet. Her er samlet nogle 100 Tdr. Hvede til de Brandlidte i Kjøbenhavn, af geistlige Embedsmænd i deres Sogne. Men hvorledes de skulle komme til Kjøbenhavn, for der at sælges, er ikke saa let at sige. Ligeledes har Grev Reventlov til Pederstrup. For Nørre Herred, og Grev Friis til Juulinge og Friisenborg, for Sønder Herred, indsamlet en betydelig Deel Linned og Sengeklæder, som ere bestemte for Kjøbenhavns Brandlidte. Havde vi det kun bare i Kjøbenhavn hos vore lidende og for hele Landet lidende Brødre! Veiene ere rædsomme; man er, som bekjendt, i Lolland i saadanne fugtige Efteraar blokeret, i Sommer af Engellænderne, nu af Søel og Skarn. Vi haabe at Nakskovs Volde, der tilforn saa kjekt have trodset Fienden, i denne Krig igjen skulle sættes i Stand og dens fortræffelige Havn for middelmaadige store Skibe lukkes med et Par alvorlige Batterier